Gua Sha Ansigtsbehandling
Gua Sha er en afslappende skønheds og ansigtsmassage med krystalsten af f.eks. rosen quarts, eller jade. Gua Sha er en tusind år gammel teknik, hvor der arbejdes i vævet i ansigtet, og på halsen, med de traditionelle gua sha strygninger. Teknikken virker som lymfedrænage og akupressurmassage i ansigtet. Vævet gennemarbejdes og smidiggøres, hvilket kan virke opstrammende på huden, fordi den afspændes. Desuden stimuleres blodgennemstrømningen, og lymfesystemet, som kan mindske poser, mørke render, linjer og rynker under øjnene. Ved jævnlig behandling kan opnås tydeligt synlige resultater. Selve behandlingen foregår ved at huden renses, og smøres med en ansigts olie. Derefter afspændes med akupressur, som gør krop og sind klar til at modtage behandlingen. Derefter masseres med Gua Sha massage sten grundigt på halsen, og i ansigtet. Der sluttes af med 15 min. opstrammende farveterapi, hele behandlingen varer ca. 65 min.